toggle menu
Vores proaktive rådgivning følger med
helt ud i din produktion

Cases og brancheløsninger

Fra plastråvarer til plastprodukter med ganske bestemte egenskaber. Se de vidt forskellige løsninger, som Plastcom har leveret råvarer til.

HT-Plast har i mange år produceret bøjler til tøj i PP og HIPS, men var interesseret i at bringe mere bæredygtige løsninger til markedet.

Løsninger foreslået af Plastcom lød på følgende:
- at anvende UBQ i deres eksisterende PP bøjler
- at støbe bøjlerne i en WPC fra Stora Enso (Pure S40)
- at støbe bøjler i Pure S40 med UBQ

Disse bøjler vil have et reduceret carbon footprint sammenlignet med de eksisterende produkter.

Test af biokompositter ved HT-Plast

Agtrup Plast har engageret sig i at implementere en lang række bæredygtige initiativer, hvor den yderst innovative ejer Jørn Lange var meget interesseret i at teste UBQ i en række eksisterende produkter med ambitioner om at reducerer carbon footprint yderligere.

Håndtaget består af rPP + 20% Talkum, hvor Agtrup doserede 20% UBQ uden at kvaliteten kompromitteres.
Klemmen består af rLLDPE med tilsat 20% UBQ, hvor egenskaberne syntes at være upåvirket.

Nødvendig dosering for at producere CO2-neutrale emner er kalkuleret til hhv, 3,2% UBQ ved rPP + 20% Talkum og 3,8% UBQ ved rLLDPE'en.

20% UBQ skaber klimapositive emner støbt ved Agtrup Plast

Med stor interesse for bæredygtige tiltag, har Schoeller Plast, Plastix & Plastcom udført en række testkørsler med UBQ i forskellige tilsætninger i Plastix HDPE/PP-materiale; Oceanix.
Tilsætningen af UBQ blev øget fra 5% tilsætning til 25% tilsætning, hvor kun 3,8 % er nødvendig for at de indgående råvarer kan kollektivt anses som værende CO2-neutrale.
Mekaniske tests skal vise hvilken koncentration produktets anvendelse tillader.

UBQ i brødkasser støbt ved Schoeller-Plast-Enterprise A/S

Plastcom har stor erfaring med produkter, specifikationer og materialer til Automotive applikationer.

Vores leverandører arbejder bredt mod den europæiske og asiatiske bilindustri og vi har en lang række materialer der er godkendte til diverse bilproducenter.

Vi har erfaring med de helt små tekniske komponenter til store imponerende motorafdækninger.

Automotive komponenter

Plast anvendes bredt i bygningsindustrien og Plastcom har løsninger til mange forskellige applikationer.

Vi leverer hårde og bløde materialer til f.eks. vinduesrammer og tætninger, tagplader, kabelbakker, tagrender, nedløbsrør etc.

Bygningsindustri

Fødevarekontaktmaterialer, migrationstest, specifikt migrations grænse, farveægthed, varmeægthed med meget mere er begreber som vi arbejder med til dagligt.

Der stilles store krav til materialernes sikkerhed, og ikke mindst dokumentationen for dette.

Plastcom leverer i praksis et utal af løsninger til transportsektoren samt mange andre områder indenfor fødevareemballage og opbevaring.

Materialer til fødevareindustrien

Når plast skal anvendes til nærkontakt med børn og babyer stilles der altid de største krav til materialernes renhed og dokumentation for at materialerne ikke er sundhedsskadelige.

Plastcom arbejder med netop disse produkter og leverer mange spændende og unikke løsninger som naturligvis lever op til alle lovkrav.

Child Care

Kravene til produkter som anvendes indenfor Medico industrien er massive.

Der er en lang række forskellige normer og standarder indenfor USP, og det er vigtigt at definere produkter præcist, så den tilhørende dokumentation bliver korrekt.

Plastcom har erfaring indenfor Medico og leverer produkter både til sprøjtestøbning og ekstrusion - med forskellige grader af godkendelse.

Medico industri

Legetøj skal være sikkert og også veldokumenteret.

Plastcom har årtiers erfaring med velegnede polymerer og farvemasterbatch til legetøj.

Vi udvikler konstant nye farver til legetøj.

Naturligvis er legetøj direktivets EN71-3 en fast bestanddel af dokumentationspakken.

Legetøj

Plastcom har udviklet en lang række bløde og fleksible produkter til brug for produktion af diverse slanger.

Både tekniske slanger til f.eks. trykluft, men også kvaliteter til bl.a. haveslanger.

Vi leverer veldokumenterede materialer, som går til de største producenter. Især UV-egenskaber kan være et fokusområde for disse applikationer.

Haveslanger

Elektronisk og elektrisk udstyr (E&E) kræver en særlig opmærksomhed.

Her er der oftest tale om mange forskellige krav såsom brandegenskaber, elektrisk modstandsevne, gennemslagsspænding, di elektrisk tabsfaktor mm.

Plastcom har materialer der dækker de fleste behov, og vi rådgiver gerne om de forskellige materialer og deres fordele/ulemper hver især.

Elektriske komponenter

Værdiskabende rådgivning og innovation

Enten finder vi en egnet råvare indenfor sortimentet – eller også udvikler vi et helt nyt produkt til dig.

Viden der omsættes til kvalificerede valg

En optimal råvare er fundamentet for et plastprodukt med stærke egenskaber og forudsætningen for en effektiv udviklingsproces og en konkurrencedygtig produktions-økonomi.

At vælge den rette plasttype og masterbatch er derfor en vigtig, men også en kompleks beslutningsproces, fordi der er så mange faktorer, der spiller ind.

Når man hertil lægger de miljømæssige valgkriterier, er kvalificeret plastteknisk rådgivning af afgørende betydning for dit produkts funktionalitet, dit brands omdømme og dit økonomiske udbytte.

Det er vores fornemste opgave at optimere alle tre ting.