Deres trækomposit består af en PP- eller PE-matrix indeholdende gode tekniske egenskaber, gode støbeegenskaber, og er med til at reducere CO2 aftrykket ved anvendelse af træfibre fra produktionen af diverse træprodukter til andre industrier.
Deres materialer anvendes typisk indenfor:
Stora Enso er et finsk selskab, der er blandt de fire største virksomheder i verden til at levere diverse træ-relaterede produkter til forskellige industrier, hvor vi ved Plastcom er leveringsdygtig på deres biokomposit materiale ved navn DuraSense®.
Materialerne produceres og leveres fra deres svenske afdeling i Hyltebruk, Sverige.
Læs mere >
Resysta er et materiale, der er designet med fokus på anvendelse i et eksponeret udendørs miljø. Resysta udviser her mange fordele i sammenligningen med mange kommercielle materialer som træ, WPC (Wood Plastic Composite) eller andre kommercielle pladematerialer.
Resysta består primært af risskaller i en PVC bærer, hvilket giver ca. 60% spildproduktet risskaller fra produktionen af ris, ca. 22% salt og ca. 18% mineralolie. Anvendelsen af en PVC som bærermateriale medbringer mange fordele, som f.eks. UL94-V0 samt god vejrbestandighed.
Produkter af Resysta holder længe og tåler ekstreme vejrforhold, er 100% genanvendeligt og fremstå som naturligt tropisk træ i udseende og præg.
Resysta er et licensproduceret produkt, hvilket betyder at et samarbejde mellem Ineos og Resysta gør at Ineos leverer Resysta til det Europæiske marked.
Ineos, der med mange års erfaring i forvejen producerer store mængder PVC, kan således også levere Resysta.
Læs mere >
UBQ™ er det materiale i vores portefølje som har det mest klima positive aftryk, da additivet fra UBQ™ er fremstillet af husholdningsaffald.
De forskellige UBQ-kvaliteter har generelt god kompatibilitet med en række af konventionelle materialer, som LDPE, HDPE, PP, EVA, PLA, PVC, PS, HIPS, ABS og SAN, hvor UBQ kan anvendes til at minimere klimaaftrykket på det færdige produkt.
UBQ™ materialer kan leveres som pulver, tabletter, eller kompounderet ind i et bæremateriale, som er kompatibelt med den materialekomposition der allerede anvendes i produktionen i dag.
UBQ™ materialet kan derved tilføres en eksisterende proces, hvorved det samlede CO2-footprint reduceres. Se tabellen nedenfor for eksempler på andel af UBQ™ der skal tilsættes for at gøre produktet CO2-neutralt.
UBQ™ er et israelsk selskab, hvor en række af forskere har fundet en proces til at anvende husholdningsaffald til at producere en fornybar resurse, hvoraf de indgående råvarer består af madaffald, haveaffald, pap, papir og usorteret plastaffald, som via en patenteret proces omdannes til et pulverlignende materiale.
Anno 2021 har UBQ™ udelukkende en produktionskapacitet på 5000 MT/år i Tel-Aviv i Israel tilsvarende et Modul. De arbejder dog på at etablere produktion i Europa og i USA, hvorved deres kapacitet vil blive signifikant større.
Læs mere >
APINAT™ BIO består af biobaserede TPC-kompounds, som er tilgængelig i både bløde og stive kvaliteter. Disse TPC-kompounds fås med en fødevaregodkendelse og er samtidig bionedbrydelige i henhold til EN13432. Dette gør at materialet har opnået en ”OK Compost”-certificering.
Nedenfor fremgår de karakteristiske egenskaber for APINAT™ BIO Bionedbrydelige TPC-kompounds:
APINAT™ BIO kvaliteterne anvendes til en bred vifte af bearbejdningsmetoder:
Plastcom samarbejder med den italienske virksomhed API, blev grundlagt i 1956 og siden har udviklet sig til en innovativ global producent og totalleverandør af fleksible materialeløsninger.
Med øje for den cirkulære økonomi har API udviklet en række af biobaserede produkter som samtidig er bionedbrydelige. Med fokus på at anvende indgående komponenter der bliver udvundet fra fornybare resurser, kompromitterer produktionen af APINAT™ BIO ikke den globale biodiversitet samt økosystemet.
Læs mere >
Plastcom har stor erfaring med produkter, specifikationer og materialer til Automotive applikationer.
Vores leverandører arbejder bredt mod den europæiske og asiatiske bilindustri og vi har en lang række materialer der er godkendte til diverse bilproducenter.
Vi har erfaring med de helt små tekniske komponenter til store imponerende motorafdækninger.
Kravene til produkter som anvendes indenfor Medico industrien er massive.
Der er en lang række forskellige normer og standarder indenfor USP, og det er vigtigt at definere produkter præcist, så den tilhørende dokumentation bliver korrekt.
Plastcom har erfaring indenfor Medico og leverer produkter både til sprøjtestøbning og ekstrusion - med forskellige grader af godkendelse.
Plastcom har udviklet en lang række bløde og fleksible produkter til brug for produktion af diverse slanger.
Både tekniske slanger til f.eks. trykluft, men også kvaliteter til bl.a. haveslanger.
Vi leverer veldokumenterede materialer, som går til de største producenter. Især UV-egenskaber kan være et fokusområde for disse applikationer.
Plastcom har stor erfaring med produkter, specifikationer og materialer til Automotive applikationer.
Vores leverandører arbejder bredt mod den europæiske og asiatiske bilindustri og vi har en lang række materialer der er godkendte til diverse bilproducenter.
Vi har erfaring med de helt små tekniske komponenter til store imponerende motorafdækninger.
Kravene til produkter som anvendes indenfor Medico industrien er massive.
Der er en lang række forskellige normer og standarder indenfor USP, og det er vigtigt at definere produkter præcist, så den tilhørende dokumentation bliver korrekt.
Plastcom har erfaring indenfor Medico og leverer produkter både til sprøjtestøbning og ekstrusion - med forskellige grader af godkendelse.
En optimal råvare er fundamentet for et plastprodukt med stærke egenskaber og forudsætningen for en effektiv udviklingsproces og en konkurrencedygtig produktions-økonomi.
At vælge den rette plasttype og masterbatch er derfor en vigtig, men også en kompleks beslutningsproces, fordi der er så mange faktorer, der spiller ind.
Når man hertil lægger de miljømæssige valgkriterier, er kvalificeret plastteknisk rådgivning af afgørende betydning for dit produkts funktionalitet, dit brands omdømme og dit økonomiske udbytte.
Det er vores fornemste opgave at optimere alle tre ting.
MØLLEVEJ 9t, 1. tv
2990 NIVÅ
Tel : +45 59 18 55 08
Mail: PLASTCOM@PLASTCOM.dk
cvr.: 20 45 61 40
Til gruppen af Basisplast regner man typisk Polyethylen (PE), Polypropylen (PP) og Polystyren (PS).
Disse 3 polymerer står for ca. 50% af verdens plastforbrug, og anvendes i alt fra folier, emballager, møbler, legetøj, drikkedunke, ølkasser, medicinsk udstyr, slanger, rør, isolation mm.
Basispolymererne (især PP) kan desuden tilsættes en lang række additiver for at tilføre specielle egenskaber. Det kan være kridt, talkum, glas, pigmenter etc.
De tekniske plasttyper – også kaldet konstruktionsplast eller Engineering plastics – er en gruppe af plastmaterialer, der anvendes til krævende opgaver.
Her stilles der højere krav til egenskaber som f.eks. slagstyrke, stivhed, kemisk resistens, varmeresistens, slidstyrke og brandhæmmende egenskaber mm.
Konstruktionsplast besidder således en bedre kombinationen af fysiske, termiske og kemiske egenskaber end de såkaldte Basis Polymerer typisk udviser.
PVC opdeles typisk i to segmenter – blød og hård PVC.
PVC er et alsidigt og derfor meget attraktivt materiale. Blandt de fremherskende egenskaber tæller transparens og god kemikalieresistens. Desuden opnås en høj grad af stivhed ved de hårde typer. Ved de blødgjorte typer opnår man derimod stor fleksibilitet foruden en høj grad af slagfasthed.
Én af PVC-materialets helt store fordele er, at det er ”født” selvslukkeligt – hvorfor man ikke behøver at tilsætte miljøbelastende brandhæmmere.
Alt dette kombineret med materialets høje genanvendelighed, gør materialet meget anvendeligt i mange sammenhænge.
Termoplastiske elastomerer er en meget bred produktgruppe af bløde materialer. De er alle kendetegnet ved høj fleksibilitet, men har hver især deres egne specielle styrker.
Elastomererne udviser ofte lignende egenskaber med gummi, men hvor eksempelvis TPE har den fordel, at den kan forarbejdes ved traditionelle termoplastiske processer.
Materialeegenskaber som kompression, olieresistens, transparens, slidstyrke, varmerestistens, soft touch indgår ofte i overvejelserne hos designerne, når den rette materiale-kategori skal vælges til fx bygningsmaterialer, automotive applikationer, sportsartikler, elektriske komponenter og husholdningsartikler mm.
Genbrugsmaterialer opdeles typisk i to segmenter; Post Consumer og Post Industrial.
I begge tilfælde udvikles der meget veldefinerede compounds af høj kvalitet. Post Industrial kvaliteterne er naturligvis af højere kvalitet og lidt dyrere, men faktum er, at Post Consumer kvaliteterne ofte klarer opgaven.
Som noget helt nyt og unikt tilbyder Plastcom også Bio-baseret Post Consumer materialer – såfremt reduktion af CO2 er et fokusområde.
Plastcom har fokuseret på at kunne tilbyde spændende bæredygtige alternativer til traditionelle plastmaterialer. Innovationen er stor på markedet, men vi har håndplukket materialer fra de absolut mest spændende producenter og de seneste patenterede teknologier.
Vi har løsninger som virkelig kan rykke ved forståelsen af bæredygtighed.
Blandt de materialeløsninger som vi tilbyder, er bl.a.:
• Bionedbrydelige PLA baserede compounds
• Træfiberbaserede compounds – Biobaseret PE og PP
• Risskaller – compounds
• Post-consumer recyclet PE og PS
• CO2 neutraliserende biobaserede compounds
Hos Plastcom har vi den nødvendige plasttekniske indsigt til at forstå og indfri dine ønsker og krav til et ganske særligt plastprodukt eller applikation.
Vi arbejder med et stort netværk af kompetente leverandører, som hver især kan tilbyde at udvikle kundetilpassede compounds.
I tæt dialog med dig, og i samarbejde med vores producenter, udvikler vi en optimal compound, der vil løse netop din opgave.
Få mere information om de mange egenskaber vi kan sammensætte og justere.
Plastcom er specialist inden for farver og additiver. Vores viden og erfaring er betydelig, og vi leverer i praksis løsninger til stort set alle opgaver.
Om det er opake eller transparente farver til diverse polymerer, eller om det er specialeffekter som marmor, glow in the dark, fluorescens, glimmer, metal eller lignende – så har vi løsningen hurtigt og enkelt.
Vi skelner typisk mellem 4 underkategorier når vi tænker masterbatch.
Farver: Opake eller transparente farver til alle polymerer
Black: Sorte højkoncentrerede Masterbatches
White: Hvide højkoncentrerede Masterbatches
Additiver: Funktionsadditiver som antioxidant, slip, antislip, UV, antistat, etc.