toggle menu
Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.
Som totalleverandør
tilfredsstiller vi næsten ethvert behov

Vælg mellem 8 plastmateriale kategorier, der giver dig uanede muligheder

Vi udfordres dagligt med krav til plastråvarer med ganske bestemte egenskaber. Fortæl om din plasttekniske udfordring – så finder vi den helt rigtige plasttype.

Valg af plastråvarer – hurtigt, sikkert og effektivt

Valget af den helt rigtige plastråvare er forudsætningen for alle succesfulde udviklingsprojekter. Time to market er et andet vigtigt succeskriterie. Du og din udviklingsafdeling har sandsynligvis drøftet hvilke tekniske, miljømæssige og økonomiske krav, der skal stilles til jeres applikation. I har måske også en formodning om inden for hvilken materialekategori, I skal finde den endelige plasttype. Spørgsmålet er bare: Helt præcist hvilken? Det er her vores rådgivning gør en forskel.

Som betroet rådgiver ser vi derfor det som vores fornemste opgave at optimere processen med at vælge den helt rigtige råvare – hurtigt, sikkert og effektivt. Det er det, vi tilbyder dig som kunde. 

Indgående viden om polymerer og plastproduktion 

Plastcoms rådgivning baserer sig på indgående viden om plast og plastproduktion. Vores anviste løsninger kan derfor være af afgørende betydning for konkurrencekraften for dit produkt. Du undgår, at en unik idé strander på utilstrækkelige funktionelle og tekniske egenskaber. Tag os derfor med på råd allerede i udviklingsfasen. Vores viden om polymerer i en produktionsteknisk sammenhæng vil forenkle jeres beslutningsproces, reducere udviklingstiden og spare jer for en række unødvendige udgifter.

At træffe et kvalificeret valg, hvor alle succeskriterier bliver inkorporeret fra starten af dit projekt, er vores kernekompetence. Ring derfor til os på 59 18 55 08 og lad os få en dialog om råvaren til dit næste projekt.

Basis
Polymerer

Konstruktions
Polymerer

PVC

Elastomerer

Recycle
Post Consumer/Industrial

Bæredygtige
Materialer

Kundetilpassede
Compounds

Masterbatch
Farver og Additiver

Hvorfor sende din restplast til forbrænding – når du kan sælge den til andre?

Sælg og køb din restplast på vores søster-site plasticresale.com

Værdiskabende rådgivning og innovation

Enten finder vi en egnet råvare indenfor sortimentet – eller også udvikler vi et helt nyt produkt til dig.

Viden der omsættes til kvalificerede valg

En optimal råvare er fundamentet for et plastprodukt med stærke egenskaber og forudsætningen for en effektiv udviklingsproces og en konkurrencedygtig produktions-økonomi.

At vælge den rette plasttype og masterbatch er derfor en vigtig, men også en kompleks beslutningsproces, fordi der er så mange faktorer, der spiller ind.

Når man hertil lægger de miljømæssige valgkriterier, er kvalificeret plastteknisk rådgivning af afgørende betydning for dit produkts funktionalitet, dit brands omdømme og dit økonomiske udbytte.

Det er vores fornemste opgave at optimere alle tre ting.

Fra idéudvikling til produktion vi er med dig hele vejen

Fra idéudvikling til produktion vi er med dig hele vejen

Kontakt

Tel: +45 59 18 55 08

Basis Polymerer

Beskrivelse:

Til gruppen af Basisplast regner man typisk Polyethylen (PE), Polypropylen (PP) og Polystyren (PS).

Disse 3 polymerer står for ca. 50% af verdens plastforbrug, og anvendes i alt fra folier, emballager, møbler, legetøj, drikkedunke, ølkasser, medicinsk udstyr, slanger, rør, isolation mm.

Basispolymererne (især PP) kan desuden tilsættes en lang række additiver for at tilføre specielle egenskaber. Det kan være kridt, talkum, glas, pigmenter etc.

Konstruktions Polymerer

Beskrivelse:

De tekniske plasttyper – også kaldet konstruktionsplast eller Engineering plastics – er en gruppe af plastmaterialer, der anvendes til krævende opgaver.

Her stilles der højere krav til egenskaber som f.eks. slagstyrke, stivhed, kemisk resistens, varmeresistens, slidstyrke og brandhæmmende egenskaber mm.

Konstruktionsplast besidder således en bedre kombinationen af fysiske, termiske og kemiske egenskaber end de såkaldte Basis Polymerer typisk udviser.

PVC

Beskrivelse:

PVC opdeles typisk i to segmenter – blød og hård PVC.

PVC er et alsidigt og derfor meget attraktivt materiale. Blandt de fremherskende egenskaber tæller transparens og god kemikalieresistens. Desuden opnås en høj grad af stivhed ved de hårde typer. Ved de blødgjorte typer opnår man derimod stor fleksibilitet foruden en høj grad af slagfasthed.

Én af PVC-materialets helt store fordele er, at det er ”født” selvslukkeligt – hvorfor man ikke behøver at tilsætte miljøbelastende brandhæmmere.

Alt dette kombineret med materialets høje genanvendelighed, gør materialet meget anvendeligt i mange sammenhænge.

Elastomerer

Beskrivelse:

Termoplastiske elastomerer er en meget bred produktgruppe af bløde materialer. De er alle kendetegnet ved høj fleksibilitet, men har hver især deres egne specielle styrker.

Elastomererne udviser ofte lignende egenskaber med gummi, men hvor eksempelvis TPE har den fordel, at den kan forarbejdes ved traditionelle termoplastiske processer.

Materialeegenskaber som kompression, olieresistens, transparens, slidstyrke, varmerestistens, soft touch indgår ofte i overvejelserne hos designerne, når den rette materiale-kategori skal vælges til fx bygningsmaterialer, automotive applikationer, sportsartikler, elektriske komponenter og husholdningsartikler mm.

Recycle – Post Consumer og Post Industrial

Beskrivelse:

Genbrugsmaterialer opdeles typisk i to segmenter; Post Consumer og Post Industrial.

I begge tilfælde udvikles der meget veldefinerede compounds af høj kvalitet. Post Industrial kvaliteterne er naturligvis af højere kvalitet og lidt dyrere, men faktum er, at Post Consumer kvaliteterne ofte klarer opgaven.

Som noget helt nyt og unikt tilbyder Plastcom også Bio-baseret Post Consumer materialer – såfremt reduktion af CO2 er et fokusområde.

Bæredygtige Materialer

Beskrivelse:

Plastcom har fokuseret på at kunne tilbyde spændende bæredygtige alternativer til traditionelle plastmaterialer. Innovationen er stor på markedet, men vi har håndplukket materialer fra de absolut mest spændende producenter og de seneste patenterede teknologier.

Vi har løsninger som virkelig kan rykke ved forståelsen af bæredygtighed.

Blandt de materialeløsninger som vi tilbyder, er bl.a.:

• Bionedbrydelige PLA baserede compounds
• Træfiberbaserede compounds – Biobaseret PE og PP
• Risskaller – compounds
• Post-consumer recyclet PE og PS
• CO2 neutraliserende biobaserede compounds

Kundetilpassede Compunds

Beskrivelse:

Hos Plastcom har vi den nødvendige plasttekniske indsigt til at forstå og indfri dine ønsker og krav til et ganske særligt plastprodukt eller applikation.

Vi arbejder med et stort netværk af kompetente leverandører, som hver især kan tilbyde at udvikle kundetilpassede compounds.

I tæt dialog med dig, og i samarbejde med vores producenter, udvikler vi en optimal compound, der vil løse netop din opgave.

Få mere information om de mange egenskaber vi kan sammensætte og justere.

Masterbatch – Farver og Additiver

Beskrivelse:

Plastcom er specialist inden for farver og additiver. Vores viden og erfaring er betydelig, og vi leverer i praksis løsninger til stort set alle opgaver.

Om det er opake eller transparente farver til diverse polymerer, eller om det er specialeffekter som marmor, glow in the dark, fluorescens, glimmer, metal eller lignende – så har vi løsningen hurtigt og enkelt.

Vi skelner typisk mellem 4 underkategorier når vi tænker masterbatch.

Farver:  Opake eller transparente farver til alle polymerer
Black:  Sorte højkoncentrerede Masterbatches
White:  Hvide højkoncentrerede Masterbatches
Additiver:   Funktionsadditiver som antioxidant, slip, antislip, UV, antistat, etc.