toggle menu
Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.
Materiale-kategori

Plastic Resale – køb og salg af restplast

På vores søster-site plasticresale.com kan du skåne miljøet ved at handle alle former for overskydende plast og additiver – brugt som ubrugt, som kværn, granulat eller kasserede emner.

Prøv en grøn digital handelsplatform

Plasticresale.com er en handelsplatform, hvor alle virksomheder der ligger inde med overskydende plast og additiver – uanset, type, form, mængde og farve – kan uploade det på sitet med henblik på salg til andre, der kan finde anvendelse for produktet. Det betyder, at alle plastvirksomheder, der skal indkøbe råvarer, nu kan hoppe ind på Plastic Resale sitet og tjekke, om der skulle være et restparti plast, som de ville kunne købe til genbrugspriser – før de køber nyt. 

Nemt, hurtigt og gratis

Når man har oprettet sin profil, kan man begynde at uploade sine produkter og handle direkte med andre brugere, som vil købe eller sælge overskydende plast. Det tager kun 2 min. så er du igang. Og så er det tilmed helt gratis at benytte sitet.

Søg efter præcis den restplast du kan bruge

På sitet kan man søge på bestemte materialer, typer, form og farve og således præcis afsøge hele markedspladsen for den plast, man står og skal bruge. Findes produktet, kontakter man den pågældende sælger direkte på telefon eller mail. Derudover kan man uploade datablade og billeder som dokumentation for hvert produkt.

Bidrag til den grønne omstilling – og spar penge

Sælger man sine restpartier på Plastic Resale, konverterer man en irriterende udgift til en indtægt – og sparer tilmed miljøet for en mængde CO2 ved at undgå afbrænding af sine rest-produkter. Og samtidig kan man købe små og store restpartier til genbrugspriser. Man kan altså både være super egoist og miljøaktivist på samme tid.

Hvorfor sende din restplast til forbrænding – når du kan sælge den til andre?

Sælg og køb din restplast på vores søster-site plasticresale.com

Basis
Polymerer

Konstruktions
Polymerer

PVC

Elastomerer

Recycle
Post Consumer/Industrial

Bæredygtige
Materialer

Kundetilpassede
Compounds

Masterbatch
Farver og Additiver

Nyheder

Læs om nye produkter, nye leverandører, nye kunder og nye tiltag.

Spændende at vi kan meddele at det ikke alene er i Danmark Plastcom repræsenterer UBQ, men også i resten af norden.

Til dem af jer der ikke kender til UBQ og deres unikke materialer, vil jeg klart anbefale jer at række ud til os.

UBQ Materials og Plastcom styrker samarbejdet

Den 2. april 2024 tiltræder Johnny Bjarnholt-Olsen som salgschef ved Plastcom A/S.
Med over 30 års erfaring inden for salg af råvarer bringer Johnny en dybdegående ekspertise og en stærk forbindelse til branchen. Han har tidligere repræsenteret og rådgivet om materialer fra store anerkendte producenter og leverandører som Dupont, Ineos, Exxon, BASF, ALBIS, Eastman og senest Biesterfeld. Hans anerkendelse og respekt i branchen er drevet af hans personlige engagement og solide faglige viden.

Mød vores nye salgschef – Johnny Bjarnholt-Olsen

Plastcom A/S og Plastcom Sweden AB sikrer udvidede distributionsrettigheder til LyondellBasell (LYB) Masterbatch-program i hele Norden.

Plastcom A/S har repræsenteret Delta Plast / LYB masterbatch program i 30 år i Danmark, og denne strategiske ekspansion for resten af Norden markerer et skelsættende øjeblik for den fremtidige udvikling og markedsføring af LYB masterbatch produkter.

Plastcom sikrer udvidede distributionsrettigheder til LyondellBasell (LYB)

Spændende at vi kan meddele at det ikke alene er i Danmark Plastcom repræsenterer UBQ, men også i resten af norden.

Til dem af jer der ikke kender til UBQ og deres unikke materialer, vil jeg klart anbefale jer at række ud til os.

UBQ Materials og Plastcom styrker samarbejdet

Den 2. april 2024 tiltræder Johnny Bjarnholt-Olsen som salgschef ved Plastcom A/S.
Med over 30 års erfaring inden for salg af råvarer bringer Johnny en dybdegående ekspertise og en stærk forbindelse til branchen. Han har tidligere repræsenteret og rådgivet om materialer fra store anerkendte producenter og leverandører som Dupont, Ineos, Exxon, BASF, ALBIS, Eastman og senest Biesterfeld. Hans anerkendelse og respekt i branchen er drevet af hans personlige engagement og solide faglige viden.

Mød vores nye salgschef – Johnny Bjarnholt-Olsen

Værdiskabende rådgivning og innovation

Enten finder vi en egnet råvare indenfor sortimentet – eller også udvikler vi et helt nyt produkt til dig.

Viden der omsættes til kvalificerede valg

En optimal råvare er fundamentet for et plastprodukt med stærke egenskaber og forudsætningen for en effektiv udviklingsproces og en konkurrencedygtig produktions-økonomi.

At vælge den rette plasttype og masterbatch er derfor en vigtig, men også en kompleks beslutningsproces, fordi der er så mange faktorer, der spiller ind.

Når man hertil lægger de miljømæssige valgkriterier, er kvalificeret plastteknisk rådgivning af afgørende betydning for dit produkts funktionalitet, dit brands omdømme og dit økonomiske udbytte.

Det er vores fornemste opgave at optimere alle tre ting.

Fra idéudvikling til produktion vi er med dig hele vejen

Fra idéudvikling til produktion vi er med dig hele vejen

Kontakt

Tel: +45 59 18 55 08

Basis Polymerer

Beskrivelse:

Til gruppen af Basisplast regner man typisk Polyethylen (PE), Polypropylen (PP) og Polystyren (PS).

Disse 3 polymerer står for ca. 50% af verdens plastforbrug, og anvendes i alt fra folier, emballager, møbler, legetøj, drikkedunke, ølkasser, medicinsk udstyr, slanger, rør, isolation mm.

Basispolymererne (især PP) kan desuden tilsættes en lang række additiver for at tilføre specielle egenskaber. Det kan være kridt, talkum, glas, pigmenter etc.

Konstruktions Polymerer

Beskrivelse:

De tekniske plasttyper – også kaldet konstruktionsplast eller Engineering plastics – er en gruppe af plastmaterialer, der anvendes til krævende opgaver.

Her stilles der højere krav til egenskaber som f.eks. slagstyrke, stivhed, kemisk resistens, varmeresistens, slidstyrke og brandhæmmende egenskaber mm.

Konstruktionsplast besidder således en bedre kombinationen af fysiske, termiske og kemiske egenskaber end de såkaldte Basis Polymerer typisk udviser.

PVC

Beskrivelse:

PVC opdeles typisk i to segmenter – blød og hård PVC.

PVC er et alsidigt og derfor meget attraktivt materiale. Blandt de fremherskende egenskaber tæller transparens og god kemikalieresistens. Desuden opnås en høj grad af stivhed ved de hårde typer. Ved de blødgjorte typer opnår man derimod stor fleksibilitet foruden en høj grad af slagfasthed.

Én af PVC-materialets helt store fordele er, at det er ”født” selvslukkeligt – hvorfor man ikke behøver at tilsætte miljøbelastende brandhæmmere.

Alt dette kombineret med materialets høje genanvendelighed, gør materialet meget anvendeligt i mange sammenhænge.

Elastomerer

Beskrivelse:

Termoplastiske elastomerer er en meget bred produktgruppe af bløde materialer. De er alle kendetegnet ved høj fleksibilitet, men har hver især deres egne specielle styrker.

Elastomererne udviser ofte lignende egenskaber med gummi, men hvor eksempelvis TPE har den fordel, at den kan forarbejdes ved traditionelle termoplastiske processer.

Materialeegenskaber som kompression, olieresistens, transparens, slidstyrke, varmerestistens, soft touch indgår ofte i overvejelserne hos designerne, når den rette materiale-kategori skal vælges til fx bygningsmaterialer, automotive applikationer, sportsartikler, elektriske komponenter og husholdningsartikler mm.

Recycle – Post Consumer og Post Industrial

Beskrivelse:

Genbrugsmaterialer opdeles typisk i to segmenter; Post Consumer og Post Industrial.

I begge tilfælde udvikles der meget veldefinerede compounds af høj kvalitet. Post Industrial kvaliteterne er naturligvis af højere kvalitet og lidt dyrere, men faktum er, at Post Consumer kvaliteterne ofte klarer opgaven.

Som noget helt nyt og unikt tilbyder Plastcom også Bio-baseret Post Consumer materialer – såfremt reduktion af CO2 er et fokusområde.

Bæredygtige Materialer

Beskrivelse:

Plastcom har fokuseret på at kunne tilbyde spændende bæredygtige alternativer til traditionelle plastmaterialer. Innovationen er stor på markedet, men vi har håndplukket materialer fra de absolut mest spændende producenter og de seneste patenterede teknologier.

Vi har løsninger som virkelig kan rykke ved forståelsen af bæredygtighed.

Blandt de materialeløsninger som vi tilbyder, er bl.a.:

• Bionedbrydelige PLA baserede compounds
• Træfiberbaserede compounds – Biobaseret PE og PP
• Risskaller – compounds
• Post-consumer recyclet PE og PS
• CO2 neutraliserende biobaserede compounds

Kundetilpassede Compunds

Beskrivelse:

Hos Plastcom har vi den nødvendige plasttekniske indsigt til at forstå og indfri dine ønsker og krav til et ganske særligt plastprodukt eller applikation.

Vi arbejder med et stort netværk af kompetente leverandører, som hver især kan tilbyde at udvikle kundetilpassede compounds.

I tæt dialog med dig, og i samarbejde med vores producenter, udvikler vi en optimal compound, der vil løse netop din opgave.

Få mere information om de mange egenskaber vi kan sammensætte og justere.

Masterbatch – Farver og Additiver

Beskrivelse:

Plastcom er specialist inden for farver og additiver. Vores viden og erfaring er betydelig, og vi leverer i praksis løsninger til stort set alle opgaver.

Om det er opake eller transparente farver til diverse polymerer, eller om det er specialeffekter som marmor, glow in the dark, fluorescens, glimmer, metal eller lignende – så har vi løsningen hurtigt og enkelt.

Vi skelner typisk mellem 4 underkategorier når vi tænker masterbatch.

Farver:  Opake eller transparente farver til alle polymerer
Black:  Sorte højkoncentrerede Masterbatches
White:  Hvide højkoncentrerede Masterbatches
Additiver:   Funktionsadditiver som antioxidant, slip, antislip, UV, antistat, etc.